Velkommen til vores ferielejlighed for to i Skagen

Hjertelig velkommen til vores nyindrettede og veludstyrede ferielejlighed centralt beliggende i Skagen midtby.
Ferie i Skagen er sagen – heroppe findes alt hvad hjertet begærer. En enestående natur, kunst og kultur, mad og drikke for enhver smag, tosomhed og fordybelse eller fest og farver.

En ferielejlighed i Skagen er det perfekte udgangspunkt for den perfekte ferieoplevelse.
Den er beliggende 541 meter eller ca. 7 minutters gang fra fiskerestauranterne/Pakhusene nede på Skagen havn.
Byens Netto butik ligger skråt overfor på den anden side af gaden og der er 109 meter til den nærmeste bager. Jacobs Café ligger 552 meter derfra og der er 400 meter til Skagen Bryghus.
Samlet set aldeles praktisk og yderst bekvemt.

Lejligheden er en del af en ejerforening bestående af tre enheder der alle deler en solrig og ugeneret gårdhave. Der hører diverse havemøbler til lejligheden så der er rig mulighed for at nyde årstiderne.
Ferielejligheden er på 60 m2 med soveplads til max. to personer. Der er et veludstyret køkken i åben forbindelse med en sofa- og spisestue. Et soveværelse med udgang til gårdhaven samt et badeværelse. Det hele i en høj kvalitet og smagfuldt indrettet.
Brug lidt tid på at kigge rundt på vores hjemmeside og I vil finde mange flere detaljer om denne lille perle.

Rigtig god fornøjelse,

Kontakt